Inseminering af din hoppe - flere muligheder
Vi tilbyder professionel insemination af din hoppe - uanset racen og med hingste fra både ind- og udland.
Vores faciliteter inkluderer mulighed for opstaldning af din hoppe gennem hele forløbet. Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af din hoppes forløb - derfor tilbyder vi også drive-in-inseminering eller inseminering hjemme hos dig, hvor du kan få din hoppe insemineret i vante omgivelser.
Du kan læse mere om vores insemineringsydelser nedenfor. Klik på den ydelse, du vil læse mere om.
Inseminering på stationen
Du kommer med din hoppe på insemineringsstationen - og vi tager os af resten. Du kan enten vælge en hingst på stationen eller en anden hingst, hvor vi sørger for det alt det praktiske.
Drive-in inseminering
Du kommer med din hoppe og vi inseminerer hoppen for dig. Du har selv afhentet sædleverancen, som du også har med. Det kræver, at du ved, at din hoppe er klar til insemination. Inseminøren tjekker ligeledes sædleverancen, som du har modtaget.
Inseminering hos dig
Inseminøren kommer hjem til dig og din hoppe, hvor din hoppe insemineres. Vi har alt udstyr med som inseminationen kræver. Inseminøren tjekker ligeledes sædleverancen, som du har modtaget.
Kender du brunstcyklus hos din hoppe?
Inseminering af heste
Hvad indebærer inseminering af min hoppe?
Inseminering af hopper er egentlig kunstig befrugtning, hvor sædleverancen indføres kunstigt i hoppen. Hoppen kan insemineres med frisk sæd, transportsæd eller frostsæd. Kunstig befrugtning benævnes også flere steder som AI (Artificial insemination). Hos os tilbyder vi inseminering med frisk sæd eller mulighed for transportsæd.
Insemination af heste foregår vaginalt, hvor en dyrlæge eller autoriseret inseminør, hvor et inseminationskateter føres gennem livmoderhalsen, hvorefter sædleverancen indføres i hoppen.
Processen kræver god hygiejne og præcision for at sikre en høj succesrate og sund drægtighed.
Teknikken anvendes ofte som et alternativ til naturlig bedækning og er forbundet med langt færre risicis for skader og smitterisiko for din hoppe.
Autoriseret inseminør for heste
En autoriseret inseminør er en specialist, der er uddannet til at inseminere heste. Det betyder, at de har de nødvendige kompetencer og erfaring til at udføre arbejdet sikkert og effektivt, samtidig med at hestenes trivsel er i fokus. Inseminøren sørger for en professionel proces, hvor der bliver taget hensyn til både hoppe og hingst.
Hos Kraghede Fjordheste er ejer, Line K. Jensen, også autoriseret inseminør ved Fødevarestyrelsen. Du kan finde listen over autoriserede inseminører på SEGES A/S.
Din hoppe på insemineringsstation
Hos os booker du en plads på stationen ved at indskrive din hoppe via hoppeblanketten.
Er blanketten indsendt inden kl. 17.00, kontakter vi dig enten pr. telefon eller mail samme dag.
Vi planlægger et godt forløb sammen med dig omkring din hoppe, så du får en drægtig hoppe med hjem.
Forberedelse:
Når du kommer med din hoppe, skal du inden:
Have en negativ test for CEM (contagious Equine Metritis).
Sikre dig at hoppen ellers er sund og rask
Vi anbefaler derudover, at du:
Får lavet en gynækologisk undersøgelse af din hoppe, så du har et godt kendskab til din hoppes brunstcyklus og generelle sundhedstilstand.
Sørger for at hoppen er i almindeligt huld, er vaccineret og har fået ormekur.
Sådan foregår et ophold hos os:
Brunstkontrol: Hoppen testes hver morgen med en teaserhingst. Vi noterer alle observationer i hoppens journal.
Inseminering: Når din hoppe er i brunst, insemineres hoppen ved autoriseret inseminør. Når din hoppe har booket en af stationens hingste, bruges der altid frisk/ rå sæd ved inseminering.
Opfølgning: Efter inseminering holder vi nøje øje med din hoppe. Alle observationer noteres i hoppens journal, som du løbende bliver opdateret om via mail.
Skal min hoppe scannes?
Hvis du har forberedt din hoppe, inden hoppen ankommer hos os, er det ikke nødvendigt at scanne forud for inseminering. Vi er erfarne i reproduktion og en autoriseret inseminør er uddannet i kun at inseminere hoppen, når hoppen er i brunst.